Midnatssol

Alene med klaveret. En sang som vi var enige om at give tid og et simpelt arrangement. Gode minder, tab af kærlighed, et værdig farvel og et; “vi ses igen”.

Tekst

Tænk at vi fik nydet tiden, sammen i den lune lyng
Tænk at vi ku’ gå på isen, kys på kind i måneskin
Tænk at vi to gled igennem natten, gennem sne med dig
Tænk at vi to var i verden, da det første lys brød frem

Og tænk at livet gav en mand som mig, at få en tid med dig

Jeg bliver svimmel blot ved tanken om et liv her uden dig
Øjne blå som vinterhimle, altid lun som midnatssol, min midnatssol Tid med dig er som at gå på grønt og dugvådt forårsgræs
År vil komme, år skal blomstre, lad dem synge sang om liv

Og tænk at livet gav en mand som mig, at få en tid med dig

Her i stolen, lunt i solen, sidder jeg, klamrer mig
Mon du farter over vidder;
Aldrig ensom gennem lyng, gennem lyng?
Mon du husker tiden da vi lå der sammen, i den lune lyng?

Måske engang om mange år
jeg vågner op i natten
blændet af den lune midnatssol
som sender mig
Et kys fra dig

Et smil fra dig